Ture i hverdagen

Når man først får begyndt… 

For rigtig mange er det en stor udfordring at få overskud til det hele. At få overskud til at komme på tur i naturen med børnene, foruden hverdagens mange andre gøremål.

For mig ligger en del af koden i at få begyndt. Der er nemlig mange ting, som gør det hele meget nemmere, når man først er kommet i gang. Når først man har fået det indarbejdet som en del af rutinen i hverdagen eller i weekenden, at komme af sted på tur i naturen.

Der sker nemlig ofte følgende, når man er kommet godt i gang:

  • Man bliver næsten helt afhængig af den gode fornemmelse det er, at se sine børn glemme tid og sted (og net forbindelse), fordi de bliver optaget af en helt ny verden, der pludselig åbner sig.
  • Måske bliver børnene så begejstrede for det, at de selv presser på, for at komme af sted igen!
  • Nye oplevelser giver inspiration til nye ideer, der også skal prøves.
  • Er man to af sted med sine børn, vil man ofte opleve, at der rent faktisk er mere tid til at tale sammen i naturen, i forhold til i hjemmet, hvor hverdagens daglige opgaver ofte trænger sig på; opvask, tøjvask, rengøring, madpakker – men man skal nu nok nå det alt sammen alligevel…

Der findes mange tilbud, mange forslag og mange måder at blive inspireret.

Jeg foreslår at du læser om emnet, så du har en bred vifte af ideer at vælge mellem. Her efter er det blot at gøre lige præcis det, som er rigtigt for lige netop dig og din familie.

Brug fantasien og husk;

nemt, sjovt og sundt.