Pileplantning

Plant pil sammen med børn

Selv små børn kan deltage i plantning af pil. Allerede til sommer kan pilebuskene anvendes til pileflet, ”bonsaitræer” eller måske en labyrint?

Læs herunder om forslag til aktiviteter med børn, hvor pilegrene eller piletræer indgår.

Det er netop nu, at pilegrenene skal stikkes i jorden.

plant-pil-sammen-med-boern

Planter man pil, er der utrolig mange muligheder for udendørs aktiviteter, ud over at anvende dem til at flette kurve af.

Man kan plante labyrinter ved at stikke pilegrene ned med 20 centimeters afstand i lange, snoede rækker med en meters afstand mellem rækkerne. Der kan laves huler, måske i forbindelse med stisystemet. Hvis man planter dem i en cirkel på to meter i diameter, kan de flettes sammen, efterhånden som de gror op, så der til sidst er lavet en ”iglo” med tag.

Pil-labyrint-foto-Henrik-Vang-Christensen

Har man ikke et stykke jord, er det måske muligt at få lov til at plante pil i hjørnet af en have. Det er nemt at fjerne pil igen, den dag man ikke har lyst til at have dem længere.

Pil-Henrik-Vang-Christensen

Det er nu i marts og april, at man kan skære pilegrene på 20 -30 centimeters længde, og på tykkelse med en blyant eller gerne mere. Der findes mange forskellige arter af pil, men langt de fleste er meget nemme at få til at slå rod. Jo fugtigere jorden er, jo bedre.

Pileplantning-er-en-god-aktivitet-for-boern

Pilene skal helst holdes rene, indtil de er blevet en meter eller mere. Man kan anvende sort plastik, som lægges på jorden, holdt nede af sten, hvorefter man så stikker pilegrenene igennem. Dette gør, at der ikke kommer lys til græsset, hvorved vegetationen holdes nede. Alt plastik fjernes efter det første år.

Pilene kan beskæres allerede den første sommer. Næste sommer vokser de som regel eksplosivt.

Har man adgang til store piletræer, der skal fældes, er der sjove muligheder, idet de som regel også vil begynde at gro selv om stammen der “plantes” er 20 centimeter i diameter. Graver man en sådan pilestamme ned i en halv meters dybe i græsplænen, kan man lave sjove stolper til fodboldmål, som børnene selv skal holde tilpas ”studsede” på indersiden af målene.

pil-flettet-i-hegn

Pil kan også anvendes til bonsaitræer, om end de ikke holder til helt den samme beskæring, som for eksempel poppel og ahorn. Se i øvrigt andre blogindlæg om emnet her på siden.