På bordet med efterårets blade

Blad dekorationer

Jeg synes løvfaldet kommer lidt sent i år. Det er først ved at begynde, og den første nattefrost har ladet vente på sig mange steder. Inden længe skifter skoven farve fra grønt til brune, røde og gule farver.

blade og bregner tørrettørrede efterårsblade

Det betyder, at der stadig er god tid, hvis du skulle få lyst til denne aktivitet, sammen med dine børn.

Det er nemlig en rigtig fin mulighed for at komme på skovtur – eller en tur i parken, haven, sportspladsen eller et andet sted med nogle træer og buske.

Opskriften er simpel:

Saml blade og bring dem med hjem. Selvfølgelig gerne efter en snak med børnene om hvilke træer de kommer fra.

børn sætter blade i pres

Læg bladene til tørre mellem siderne i en avis (eller en telefonbog, men de er vel ikke til at opdrive længere?). Sæt godt med vægt ovenpå. Stil dem måske på et gulv med gulvvarme i nogle dage, hvorefter de er klar til at tage frem.

blade i pres til dekoration

Børnene kan så repetere navnene, eller finde dem i en bog fra biblioteket.

Placer bladene på et bord og læg en glasplade eller gennemsigtig plastikdug/voksdug over.

tørrede blade som dekoration på bord   efterårsblade på bord børn i naturen

Det er smukt og dekorativt. Og børnene kan snakke om blade til morgenmaden.