Personen bag

Henrik Vang Christensen

Jeg blev født i 1970 og voksede op med det ene ben i naturen. Mange af ude aktiviteterne som barn foregik i naturområder der i dag indgår i Nationalpark Thy.

I mit voksne liv har jeg altid ment, at det er vigtigt for børn at komme ud i naturen sammen med deres forældre, bedsteforældre eller andre voksne.

Alt hvad jeg skriver om her på siderne har jeg selv prøvet – enten som barn, eller som voksen.

IMG_2872

Jeg bor sammen med min hustru Elsemarie og vores datter Dorthea i den barske og helt vidunderlige nordvestjyske natur – ikke langt fra Nationalpak Thy. Vi elsker at opholde os i det fri. Så snart vi har muligheden, er vi alle tre på tur i naturen.

Min baggrund for at afvikle kurser og ture, og komme med inspiration og ideer her på siden, er blandt andet:

  • Jeg har overnattet i telt i sammenlagt to år, med alt hvad der hører til af madlavning med mere i det fri. I det hele taget har jeg brugt en meget stor del af mit liv under åben himmel.
  • Specielt i udlandet, har jeg levet i og af naturen, på naturens præmisser, i lange perioder ad gangen.
  • Jeg har rejst i mange lande i sammenlagt flere år, hvor jeg har set andre måder at integrere børn i dagligdagen (i naturen), end den måde vi oftest gør det på her i Vesten.
  • Med mere end 15 års erfaring i Beredskabsstyrelsen som brandmand, instruktør i førstehjælp, udrykninger, humanitære operationer i adskillige lande og meget, meget mere har jeg en bred erfaring i at tænke sikkerhed. Jeg føler mig således sikker på, at jeg kan inspirere til ekstraordinære oplevelser – også i udlandet – UDEN at sætte sikkerheden over styr.