Pluk mirabeller netop nu

Mirabeller kan anvendes til mange ting

Mirabelletræerne bugner netop nu med røde og gule bær. Børnene elsker dem, og de kan anvendes på utallige måder; saft, grød, chutney eller blot som tilbehør i madpakken.

IMG_2129 IMG_2993

Hvis børnene er for små til at kravle på stiger, er det effektivt at brede en 20 kroners presenning fra et byggemarked ud på jorden, hvorefter der slås på grenene med en kæp. Herefter kan selv de mindste samle mirabeller i spanden.

IMG_2087 IMG_2103

Alle kan herefter deltage i rengøringen. Et snit lægges på langs fra stilken og hele vejen rundt med en kniv. Herefter drejes de to halvdele nemt mod hinanden, hvorefter man har en halvdel uden sten og en halvdel med en sten, som let fjernes med spidsen af kniven.

Mirabellerne er meget velegnede til nedfrysning, hvorefter de kan anvendes hele vinteren til det man lige får lyst til. Alternativt kan saften koges ud og fryses i gamle mælkekartoner.