Kronhjortens brøl

Tag på aften tur med børnene

Har dine børn endnu ikke oplevet lyden af en kronhjorts brøl fra urtiden, så kan du stadig nå det. Brunsttiden har været i gang nogle uger nu, men der er stadig gang i den på stille aftener.

Kronhjortebrøl i Nationalpark Thy

Billedet her er fra et af de mest øde områder i Nationalpark Thy, som man kun kommer til efter flere kilometers cykling/vandring. Der er kronhjorte på nethinden, kronhjortebrøl i ørerne og varm hyldebærsuppe i tallerkenen – og så lige en lille flok traner der trompeterende lægger an til landing, lige foran os. Så bliver det ikke meget bedre!

Men der er også masser af andre steder i hele landet, hvor du kan opleve kronhjortenes brøl. Du kan læse mere om kronhjortenes brunsttid i indlægget her.

Kronhjortebrøl i Nationalpark Thy ved nattetide.
Kronhjortenes brøl intensiveres efter solnedgang. Bemærk i øvrigt skibet langt ude på Vesterhavet (klik på billedet for at se det i stor størrelse).