Hyldeblomst te

Hyldeblomster er fortrinlige til te

Se herunder, hvordan du tørrer dem, så de kan gemmes til den mørke vinter.

 Hyldeblomster-anvendt-til-te

Hyldeblomsterne kan netop nu lyntørres ved at hænge dem på en snor under taget i et drivhus eller i vinduet. Et par dages tørring er nok. Alternativt kan de tørres i ovnen ved 50 grader i et par timer eller tre.

Blomsterne opbevares efterfølgende i papirkræmmerhuse, poser af stof eller nylonstrømper et tørt og lunt sted. De mugner, hvis de kommes i tætsluttende glas eller bøtter fra begyndelsen, men efter nogle ugers opbevaring, kan de godt flyttes til mere tætsluttende opbevaringssteder. Blomsterne kan her efter gemmes til vinter.

Der bliver ét krus te af én hyldeblomst.

hyldeblomster-haengt-til-toerre

Hæld kogende vand over de tørrede blomster, lad det trække nogle minutter og teen er klar til servering, sødet med sukker eller honning. Tilsættes der lidt af sommerens frisklavede hyldeblomst drik – så smager teen ekstra meget af hyldeblomst.

Børn kan plukke blomsterne, klippe de grønne stilke fra, hænge blomsterne til tørre på en snor og til sidst lave papirkræmmerhuse og fylde dem med de tørrede blomster. Børnene kan deltage hele vejen.

Hyldeblomst te er i øvrigt en dejlig gave fra børnebørn til bedsteforældre.