Grib chancen

Brug to minutter

Ikke alt behøver at blive planlagt til mindste detalje. Ofte er chancen for læring og oplevelser i naturen tilstede i det daglige, hvis blot man husker at gribe chancen, når den opstår.

doed gulspurv boern i naturen

Som i dette tilfælde.

En gulspurv ligger død under et vindue – klar til at blive samlet op, undersøgt og beundret. Den er nemlig farvestrålende, eksotisk og en meget almindelig fugl i Danmark.

Og man kan hurtigt lære at sige som en gulspurv. Den tæller hurtigt; en, to tre, fire, fem, seks, syyyyyv… Dog er der forskel på hvor i landet det er, for den har også dialekt, så nogle steder tæller den ikke helt så langt!

natur lære med børn i naturen

Det er blot et lille indslag i dagligdagen, blot to minutter tager det, men jeg tror det er sådanne små indslag i hverdagen, som betyder noget – som stimulerer interessen for det der foregår i naturen, og er med til at give en forståelse for det med liv og død.

Og hygiejnen? Jeg synes ikke det er et problem, når blot man vasker hænder efter at have leget ude.

Grib chancen, når den opstår.

barn med gulspurv
Gulspurv i hænderne. “Sød, men død”!