Kategoriarkiv: Turberetninger

Strandtur med bobslæde uden sne

Strandtur er ikke kun en sommeraktivitet

Strandtur med bobslæde, selv uden sne, er da en god ide!

Der er over 400 kilometer sandstrand langs vestkysten, fra Skagen til den sydlige grænse. Hvor mange hundrede meter stranden så er bred i gennemsnit er mindre vigtigt, der er rigeligt med plads til en strandtur med hele familien.

Det er Danmarks største sandkasse…

ved stranden med bobslæde

Ud over det rigtige tøj, så er bobslæde, spand, skovle og andre legeredskaber til de mindste en god ide.

strandtur med barn om vinteren

Med madpakken i tasken er der noget at se frem til, når kulden trænger sig på. Der kan altid findes lidt læ i klitterne, i en fordybning eller bag en forblæst havtornebusk.

leg på stranden med børn om vinteren

Slæden er nem at trække i sandet – god tur.

Kronhjortens brøl

Tag på aften tur med børnene

Har dine børn endnu ikke oplevet lyden af en kronhjorts brøl fra urtiden, så kan du stadig nå det. Brunsttiden har været i gang nogle uger nu, men der er stadig gang i den på stille aftener.

Kronhjortebrøl i Nationalpark Thy

Billedet her er fra et af de mest øde områder i Nationalpark Thy, som man kun kommer til efter flere kilometers cykling/vandring. Der er kronhjorte på nethinden, kronhjortebrøl i ørerne og varm hyldebærsuppe i tallerkenen – og så lige en lille flok traner der trompeterende lægger an til landing, lige foran os. Så bliver det ikke meget bedre!

Men der er også masser af andre steder i hele landet, hvor du kan opleve kronhjortenes brøl. Du kan læse mere om kronhjortenes brunsttid i indlægget her.

Kronhjortebrøl i Nationalpark Thy ved nattetide.
Kronhjortenes brøl intensiveres efter solnedgang. Bemærk i øvrigt skibet langt ude på Vesterhavet (klik på billedet for at se det i stor størrelse).

Fuglekasse fra fortiden

Langtidsholdbar redekasse

22 år og ”still going strong”

Dette er en historie, som i højeste grad fortæller, at det kan betale sig at sætte redekasser op. Og også, at det kan betale sig at sætte dem et godt sted.

redekasse der holder længe

Det er en lille filosofisk beretning om et barn, der tog ud i naturen. Sporene kan ses endnu – både i fysisk forstand i form af en redekasse, men også i sådan lidt mere overført betydning i form af siden du læser på nu!

Læs videre Fuglekasse fra fortiden

Sommer tur i Mopa båd 1.del

Mopa i Limfjorden

Egentlig er det bare en lille tiltrængt ferie for os alle tre. Men det er et godt eksempel på, hvor spændende en verden der ligger lige uden for døren og venter på at blive præsenteret for vores datter.

Her i 1. del pakker vi og kommer af sted; på tur i Limfjorden i Mopa båd.

IMG_1285

Planen vi har lavet for turen lyder sådan: Vi sejler fra en havn i Limfjorden, som passer til vejret på dagen. Vi planlægger at være væk i 2-5 dage, afhængig af hvordan det går (her spiller vejret naturligvis også ind).

Læs videre Sommer tur i Mopa båd 1.del