Kategoriarkiv: Opskrifter

Mirabeller som tilbehør

Mirabelle chutney

Opskrift på mirabelle chutney

IMG_3948 IMG_3926

Bred halvandet kilo halve mirabeller uden sten ud på en bradepande. Spred kanelstænger, 300 gram sukker og 100 gram farin over bærrene og sæt dem i ovnen ved 200 grader i to timer eller mere. Der kan også tilsættes rødvinseddike, hvidløg, blommer eller hvad man ellers lige får af ideer…

IMG_3929 IMG_3979

Når konsistensen er som man ønsker – tyk og fri for væske – er den klar. Herefter i glas og køle af. Holder flere måneder i køleskabet. Det er så nemt…

Brombær med sukker

Brombær, sukker og pandekager

Hvis målet er tilbehør til pandekager, så er langt de fleste børn top motiverede for at komme ud og samle brombær. Pandekagerne kan jo passende laves over bål, mens brombærrene trækker sukker.

Det tegner til at blive en forrygende brombær sæson i år.

????????????????

Brombærkrat findes i skovkanter og åbninger med meget sol. Har man først fundet et sted, kan man som regel komme tilbage år efter år.

Fra nu og til engang sidst i september, eller måske helt ind i oktober, hvis vejret arter sig, kan der findes brombær. De kan samles det samme sted igen og igen, idet de blomstrer og modnes løbende gennem hele sæsonen. De er bedst, når de er helt sorte og slipper let.

Bland bærrene med lidt sukker i en skål og lade dem trække, så længe pandekagerne bages.

Pandekage dej kan med fordel hældes på flaske hjemmefra. Så er det super nemt at tænde et bål, medbringe en pande og stegefedt, og så ellers spise pandekager med friske brombær.