Kategoriarkiv: Opskrifter

Havtorn – naturens vitaminpiller

Pluk havtorn

Fra september til sidst på efteråret kan de appelsinfarvede bær samles.

Billede nummer 2

Havtorn har været her siden istiden. Busken trives på kalkholdig jord, fortrinsvis langs vestkysten. Den er meget rig på C-vitamin, foruden A-, B-, og E-vitaminer.

Den kan anvendes til blandt andet marmelade, saft, grød, på yoghurt til morgenmaden, i smoothies, i kager og meget mere. Vi har plantet dem uden for vinduet og vi henter ofte en håndfuld til kødsovsen, grøntsags suppen eller tærten – ikke fordi det egentlig kan smages, men fordi det er nogle af naturens bedste vitaminpiller.

Det er tidskrævende at plukke bærrene mellem tornene. Har man mulighed for at skære en gren af, kan den fryses i en time, hvorefter bærrene nemt falder af ved at ryste grenen.

Havtorn

Havtorn – kosttilskud i hverdagen

Udtalt af tre årig: ”I dag har jeg spist 20 vitaminpiller til aftensmad”.

Havtorn som vitamintilskud
Havtorn som vitamintilskud

Hvis man er så heldig at have havtorn i nærheden, så er det blot at plukke løs netop nu. Man kan fryse dem i små portioner – en håndfuld i hver pose – så de er klar til at tage op af fryseren og anvende som kosttilskud.

Det er god træning for børn at plukke dem, selvom man godt kan stikke sig. Man kan også klippe grenene af og fryse dem, hvorefter det er nemt at ”banke” bærrene af.

hav-torn-boern-i-naturen

Som omtalt i andre blogindlæg her på siden, så er havtorn meget rig på C vitamin og meget andet godt.

havtorn-i-madlavningen

Vi anvender dem som kosttilskud i efteråret. De smages ikke særlig meget, når de bliver drysset over lasagnen, inden den kommer i ovnen. Men sundt, det er det.

Banan i bål

Hurtigt bålmåltid

Det behøver slet ikke at være svært…

Banan-i-baalet-er-en-god-aktivitet-for-boern

Bål i haven eller i skoven en vinterdag, kan sagtens være et hurtigt indslag i dagens sidste lys. Menuen kan såmænd blot bestå af en banan i sølvpapir.

Hvis blot der er lidt gløder, så er bålet klar. En banan, der er begyndt at blive blød og derfor skal anvendes, pakkes i to lag sølvpapir og placeres i gløderne i 5-10 minutter.

Mindre børn spiser gerne bananen med en teske – den smager så sødt, at man næsten skulle tro, der var sukker på.

Det er hyggeligt at sidde med børnene ved bålet i dagens sidste lys!